Aarhus Modermærkeklinik

Aarhus Modermærkeklinik

Microneedling (SkinPen)

Microneedling
(SkinPen)

Sund og frisk hud gennem hudens naturlige heling

Sund hud

Behandling ved speciallæge i hudsygdomme

Skinpen

Effektiv behandling af:

Akne ar

Ar efter operation

Rynker

Pigment

Strækmærker

Grov hudstruktur

Forebyggelse af solskader

Microneedling (SkinPen)

Optimal hudforbedring med SkinPen

SkinPen er en revolutionerende mikroneedling-behandling, verdens første FDA godkendte enhed og højeste standard indenfor microneedling. Den klinisk dokumenterede teknologi tilbyder en sikker og effektiv behandling af flere forskellige hudproblemer.

Effektiv behandling til flere indikationer

SkinPen er klinisk dokumenteret til sikkert og effektivt at behandle og reducere ar efter akne i ansigtet. Derudover er SkinPen godkendt til at behandle ar efter operation, strækmærker, forebygge solskader, reducere rynker og pigmentforstyrrelser samt forfine og ensarte hudens overflade og hermed reducere forstørrede porer og grov hud. Behandlingen kan udføres i ansigtet, på halsen, decollete, håndrygge samt specifikt på operations ar i ansigtet eller på kroppen.

Naturlig kollagenproduktion

Ved SkinPen microneedling skabes der midlertidige mikroskopiske kanaler i huden, hvorved kroppens naturlige evne til at stimulere produktionen af kollagen og elastin aktiveres. Kollagen og elastin er afgørende for hudens struktur og tone og reducerende på rynker. I forbindelse med ny produktion af kollagen og elastin sker der en fornyelse af huden, som dermed bliver forbedret, stærkere og får mere glød.

Der tilføres ingen produkter til huden ved SkinPen behandling (udover fugtgivende gel), dvs. behandlingen består udelukkende i at stimulere kroppens naturlige helingsproces.

Komfortabel og sikker behandling samt minimal downtime

Inden behandlignen informeres du mundtligt og skriftligt om proceduren og med dit mundtlige samtykke til behandlingen, kan den udføres samme dag.

SkinPen udføres med tynde engangsnåle, som bliver ført henover huden i 3 passager. Dermed fordeles placeringen af de mikroskopiske kanaler i huden, hvorved kollagen og elastinproduktionen aktiveres. Behandlingen tager 20-30 minutter.

Umiddelbart efter behandlingen kan du opleve en rødme og brændende fornemmelse, som gradvist aftager over de næste dage. Der er minimal downtime, dvs. helingen går hurtigt og du kan gå på arbejde dagen efter.

Individuelt tilpasset dybde

Dybden for mikronålene justeres ud fra ønsket effekt og hudens reaktion. Nålene kan gå fra 0,25 mm til maksimalt 2,5 mm i dybden. Som hudlæge kan jeg nøje vurdere den optimale dybde for mikronålene, afhængig af den specifikke hudtilstand, som ønskes reduceret. Dette sikrer, at behandlingen rammer præcist, hvor den maksimale effekt er nødvendig.

For alle hudtyper, året rundt

SkinPen er velegnet til alle hudtyper, uanset om du har lys eller mørk hud. Behandlingen kan udføres året rundt.

Gradvis og varig effekt

Resultaterne af behandlingen bliver gradvist synlige i løbet af uger til måneder. Hudens naturlige fornyelsesproces kræver tid, men effekten øges ved gentagne behandlinger. Der anbefales 3 behandlinger med 4 ugers interval, dog 6 behandlinger ved akne ar. Ved akne ar vil effekten være blivende.

Forsigtighedsregler

Behandlingen tilbydes ikke til gravide/ammende, personer i blodfortyndende behandling og aktiv hudlidelse eller sygdom.

Før og efter billeder